Slut med smerter – nu er der fart på igen!

Julie er en aktiv pige – en af hendes store interesser er fodbold, men det har i næsten to år ikke været en ligeså stor fornøjelse, som det var engang. Det er to år siden, at hun brækkede foden – og siden har hun haft store problemer og mange smerter, som har bredt sig fra ankel og hele vejen op langs ryggen og op i nakken. Det betyder mange stille dage med ro og hvile – en ting, der er meget svært, når man er en aktiv pige. Kiropraktoraftalerne fylder en stor del af kalenderen, og hver gang der er idræt på skemaet i skolen eller det er fodbolddag, så skal den 13-årige pige bruge en del tid på at tape sin fod ind – sådan som kiropraktoren har lært hende.

En dag dumper der et par indlægssåler ind ad brevsprækken – alle forsøg tages i brug for at lindre smerter- en teenagers frustration rammer også lige i moderhjertet.

I starten var jeg nervøs for at træne uden min tape – for tænk nu hvis jeg falder eller slår mig. Så skal jeg måske starte forfra.  Det vil også betyde, at jeg måske skal have piller igen”

Efter at have brugt indlægssålerne i et par måneder er effekten helt fantastisk: Julie bruger ikke længere tape inden idræt og sport – og nu handler det om de sidste tjek inden behandlingen helt kan afsluttes – og smerterne? Ja de er væk sammen med frustrationerne. Der er fuld knald på igen og ingen aftaler må aflyses på grund af stilledage.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk