GRATIS LEVERING og 60 dage pengene tilbage garanti
Diabetes – sådan passer du på dine fødder
Du bør have særlig fokus på dine fødder
Som diabetiker er der brug for et særligt fokus på fødder. Man kan have nedsat følsomhed, hvilket kan give fodsår. Fodsår er en af flere udbredte følgesygdomme til diabetes, som du skal tage meget alvorligt. Der kan være flere forskellige årsager til, at man udvikler fodsår. Høje blodsukkertal kan med tiden ødelægge nervesystemet og blodomløbet. Det rammer i kroppen længst væk fra rygmarv og hjerte. Derfor rammes fødderne tit først, og sårene har meget svært ved at hele. Det er en langsommelig proces, og nogle gange kan det blive nødvendigt at operere. Man kan risikere alvorlige infektioner, der i sidste ende kan føre til amputation.
Andre følgesygdomme er åreforkalkning og neuropati. Åreforkalkning af blodkarrene til benene kan føre til nedsat blodforsyning til tæer og fødder, og dette kan igen føre til nedsat levedygtighed af huden og vævene i foden.
Derfor er det vigtigt, at du, som er diabetiker, passer godt på dine fødder.
Diabetisk neuropati:
– nedsat varig beskadigelse af nerverne til hud, muskler og/eller indre organer
Når du har diabetisk neuropati er det blodgennemstrømningen i de små blodkar omkring nervebanerne, der er problemet. Nerverne bliver ganske enkelt ikke tilført den rette mængde blod og nerven påvirkes og går langsomt til grunde. Det er oftest de lange nervebaner, der bliver ramt først. Det vil sige nerveenderne i fødder, ben, arme og hænder. Risikoen for at få sygdommen stiger med det antal år, du har haft diabetes, og hvis blodsukkerregulationen har været dårlig, mens et velreguleret blodsukkertal og en sund livsstil kan hæmme udviklingen. Rygning og overvægt kan også øge risikoen for at udvikle følgesygdommen. Desuden kan arvelighed spille en rolle.
Hvad sker der i kroppen ved neuropati?
Blodet transporterer ilt rundt til kroppens celler. En hyppig følgesygdom til diabetes er en ødelæggelse af kroppens små blodkar. Beskadiges de blodkar, der forsyner nervecellerne med blod, kan det føre til, at nervecellerne kommer til at lide af iltmangel, hvorved de går til grunde.
Hvad er årsagerne til neuropati?
Man kender ikke den egentlige årsag til diabetisk neuropati, men man ved, at der er en klar sammenhæng mellem blodsukkerregulationen og risikoen for udvikling af sygdommen.
Hvilke tegn er der på, at jeg kan have diabetisk neuropati?
-
- Urolige ben
- Prikken og stikken i ben og fødder
- Forstærket følelse af varmere eller koldere fødder og underben
- Følelse af at gå på vat
- Følelse af svagere muskler i fødder eller ben
Husk, at dette ikke behøver være tegn på, at du har neuropati. Nævn det for din læge og få en undersøgelse, hvis du tror, du har diabetisk neuropati.
Pas godt på dine fødder – Et par gode råd:
- Hold dine fødder rene
Vask fødderne hver dag kortvarigt i lunkent vand. Brug en mild sæbe med pH-værdi 6-7. Undgå fodbade, brun sæbe og sæbespåner, da det udtørrer huden. Hvis du har nedsat følesans, er det meget vigtigt, at vandet ikke er for varmt.
- Tør dine fødder grundigt
Tør godt mellem tæerne for at forebygge fodsvamp.
- Brug fed creme dagligt
Nervebetændelse kan bevirke, at hudens indhold af fugt nedsættes med tør hud til følge. Brug derfor dagligt en fed creme for at holde huden blød og smidig – dog aldrig mellem tæerne, her skal altid være tørt. Din fodterapeut kan anbefale en egnet creme.
- Skift strømper hver dag
Du bør bruge strømper af ren uld til kolde fødder og af bomuld til varme fødder. Undgå kunstmaterialer. Strømperne skal være rummelige over tæerne og uden sømme eller elastikkant.
- Gå regelmæssigt til fodterapeut
Du bør få dine fødder kontrolleret mindst én gang om året. Husk henvisning fra lægen.
- Se på fødderne hver dag
Det er vigtigt, at du undersøger dine fødder hver dag. Brug et spejl, hvis det kniber med at se hele foden. Du bør aldrig selv behandle hård hud og ligtorne med sakse, knive, fodhøvle eller andre ting, der beskadiger huden. Kontakt din læge eller fodspecialist ved fodsår og ved sår med tegn på infektion (rødme).
Diabetes og sko – pas godt på dine fødder
Det er en god ide som diabetiker at have særligt meget fokus på dine sko. Fodtøj er fodens beskyttelse og kan mindske risikoen for fodsår, og det er derfor vigtigt, at du køber fodtøj, der passer præcist til din fod. Du bør købe sko sidst på dagen, hvor foden fylder mest.
Tænk gerne over følgende:
- Er skoens såler bøjelige?
- Er overlæderet blødt?
- Er skoen bredest, hvor foden er bredest?
- Sidder skoen fast om vristen?
- Har skoen en solid hælkappe?
- Ryst skoene for eventuelle fremmedlegemer, inden du tager dem på.
- Benyt gerne indlægssåler. Indlæg har primært det formål at aflaste. Det vil sige, at belastningen på de trykudsatte
steder på foden fordeles, så risikoen for hård hud og dermed sår minimeres.
Hvorfor vælge Align Footwear?
Du skal vælge Align Footwear® indlægssåler fordi:
- De er lette at tage ud og dermed lette at tjekke, om der ligger noget i skoen,som kan give sår
- De retter foden op, så du får en bedre blodtilførsel til hele foden
- De kan vaskes og derved holdes rene
- Align Footwear®s indlægssåler forøger vores bevægelighed, komfort og ydeevne. De fremmer en bedre kropsholdning og kroptilpasning i din kinetiske kæde og forbedrer dit velvære og velbefindende. Når din krop via sålerne går korrekt i den naturlige stilling, bliver belastningen af hvert skridt du tager mere jævnt fordelt. Vores indlægssåler er lavet i et stødabsorberende materiale og tager imod de destruktive chokbølger, der går igennem hele din krop, hver gang dine fødder rammer jorden. Dette betyder mindre pres og stød på dine led, muskler, sener og ledbånd.
60 dages returret
Fuld tilfredshed eller pengene retur
Spørgsmål?
Ring på +45 22 833 733
eller kontakt@alignfootwear.dk