GRATIS LEVERING og 60 dage pengene tilbage garanti
Gør din ryg knuder?
Næsten alle danskere får på et eller andet tidspunkt i livet ondt i ryggen eller nakken. De fleste tilfælde går heldigvis over af sig selv, men alligevel er det skyld i 25 procent af det langvarige sygefravær og 20 procent af de tildelte førtidspensioner. Der er altså god grund til at forsøge at undgå at få nakke- og rygspændinger.
Kun hver femte, der går til læge med ondt i ryggen, får en sikker diagnose som diskusprolaps, knoglebrud, gigt, piskesmæld eller lignende. Det vil sige, at mellem 80 og 85 procent aldrig får en forklaring. En del kan dog godt selv finde årsagen, – for eksempel hårdt og tungt arbejde, tunge og/ellers skæve løft eller lignende.
Hvorfor bliver jeg ramt i ryggen?
Ved spændinger i ryggen er det vigtigt, at du taler med din læge eller en fysioterapeut. Ved at henvende dig til læge eller fysioterapeut, kan du få afkræftet, om der er tale om en alvorlig ryglidelse, som eksempelvis prolaps. Ofte er det dog ikke muligt at stille en præcis diagnose.
Traditionelt har vi opdelt ryggen i tre områder:
– lænderyggen (den nederste del)
– brystryggen (den midterste)
– Nakken
I dag ses hele rygsøjlen – fra underkanten af kraniet til bækkenet – som ét organ. Samtidig viser det sig, at har du problemer ét sted i rygsøjlen, får du det ofte også andre steder i ryggen. Ofte starter det i lænden, dernæst går det op i nakken, imens der er meget færre tilfælde af spændinger midt på ryggen.
Der er som oftest ikke er grund til at sygemelde dig, fordi du har spændinger i ryggen. Hvis du arbejder med tunge løft, er det dog anbefalelsesværdigt at blive hjemme fra job, men mange andre har mulighed for at indrette arbejdet, så de kan holde det ud. Man kan gå en tur i løbet af arbejdsdagen, undersøge om det er muligt at få en ordning, hvor man kan gå lidt tidligere og lignende.
Hvad er årsagen?
Kært barn har mange navne, det gælder også problemer i ryggen, heldigvis går langt de fleste over af sig selv og skyldes ikke noget alvorligt, selvom det kan tømme én for energi. Forskellige termer bruges indenfor lidelser i ryggen:
- Lumbago
- Hekseskud
- Facetsyndrom
- Myoser
- Nakkeproblemer
- Iskias
De mere alvorlige ryglidelser, som kræver at man bliver tilset af en læge er:
- Bekhterws sygdom
- Scheuermanns sygdom
- Skoliose
- Spondylose
- Spinalstenose
- I sjældne tilfælde kan ryglidelser skyldes kræft i f.eks. knoglemarven.
Problemerne starter i barndomsårene
Uanset, hvor udfordringerne sidder i ryggen, er der en række fællestræk hos patienterne. Problemerne i rygsøjlen starter på samme tidspunkt i livet, de har stort set samme forløb og mange af de samme konsekvenser. Der er således lige stor risiko for førtidspension eller sygemelding uanset hvor i ryggen, du har ondt.
Forskning viser, at rygproblemer starter langt tidligere, end man hidtil har troet.
I mange år har forskning været fokuseret på midaldrende med tesen om at det starter på arbejdspladsen. Men nye undersøgelser viser, at der med en tidlig indsats kan forebygge og undgå meget.
Så hvis du effektivt vil forebygge rygproblemer, bør der sættes ind allerede i børne-/teenageårene.
Fysisk aktivitet er godt
Vores viden om, hvorfor så mange får udforinger i ryggen er stadig mangelfuld. Men der er ting du kan gøre efter teenagetiden, som stadig vil give dig en hverdag med mere energi og overskud samt styrke ryggen: Vær fysisk aktiv hele livet!
At holde sig i form er vigtigt for ryggens styrke og stabilitet. Prioriter derfor fysisk aktivitet i hverdagen. Vælg noget du kan lide, og som din krop har det godt med. Få evt. råd og vejledning af en fysioterapeut til at lave specifikke øvelser, der kan forebygge netop den type rygspændinger, som du oplever.
Hvad kan der gøres?
Er det påstået akut, skyldes det ofte et mekanisk problem – for eksempel et uheldigt løft, som har givet en forstrakt eller overbelastet muskel, et hold i ryggen eller i nakken. Lægen, fysioterapeuten eller lignende vil derfor kunne undersøge, om smerterne kan provokeres ved, at man tager fat der, hvor det gør ondt. Er det tilfældet, er øvelserne som nævnt oftest det, du vil få vejledning i og anbefalet.
Er det derimod kronisk, vil man forsøge at afdække, om der er en mere kompleks årsag i en mere omfattende undersøgelse. Her vil man undersøge både biologiske, psykiske og sociale årsager.
Andre muligheder kan for eksempel være:
- Blokade
- Is og varme
- Massage
- Rygtræning
Hvad kan du selv gøre?
Der er også mange ting, du selv kan gøre.
Det er vigtigt at bruge kroppen og lave rygøvelser. Du bør ikke ligge i sengen i mere end 1-2 dage, allerhelst helt undgå at kravle under dynen. Normalt siger man at akutte rygproblemer varer under seks uger.
- Hold dig i gang. Lad endelig være med at lægge dig i sengen.
- Har du et akut hold, kan det hjælpe at lægge en pose is på det ømme sted 10-15 minutter. Dette gøres med en times mellemrum fem-seks gange om dagen, de første par dage.
- Mange har god effekt af træning af lænd og mave.
- Sørg for altid at bruge en fornuftig løfteteknik og undgå at løfte med ryggen.
- Variér dine arbejdsstillinger.
- Tag evt. medicin, så det er nemmere for dig at bevæge ryggen.
- Læg en varmepude på det område, som gør ondt.
- Lav lette rygøvelser, som f.eks katteøvelsen, hvor du ligger på alle fire og skiftevis krummer og svajer i ryggen.
- Søg læge, fysioterapeut eller kiropraktor, hvis du har store problemer med ryggen, som ikke går væk eller varer mere end nogle uger.
- Du bør også søge læge, hvis du har feber, hvis du oplever morgenstivhed i kroppen, som varer over 1 time, hvis du har været ude for en ulykke, har haft kræft, er under 20 år, eller over 50 år.
Fokus på en sund kropsholdning
At have en sund livsstil og have fokus på en sund kropsholdning er afgørende for din trivsel og velvære – og sundhed. En optimal kropsholdning og bevægelsesmønstre medvirker til:
- normal organfunktion. Holder knogler og led i den korrekte position og hermed optimerer musklernes ydeevne.
- mindre slid af led og mindre belastning på ledbånd.
- at forhindre låsninger i rygraden i en unormal position.
- at give mere energi, da musklerne arbejder mere effektivt, så kroppen forbruger mindre energi på samme gøremål.
- at forebygge ryg- og muskelspændinger.
- at give dig bedre humør.
- at forbedre dit udseende.
Set fra siden ligner din ryg et S. Når din ryg har denne optimale holdning har dine ryghvirvler størst frihed til at bevæge sig, og dine stabiliserende rygmuskler har optimale arbejdsforhold (hvilket især er vigtigt, når du er aktiv). Så snart du kommer uden for den optimale kropsholdning, kommer der et konstant ændret træk på de ledbånd, der ligger omkring rygsøjlen. Samtidigt får de muskler, der skal stabilisere ryggen, markant dårligere arbejdsforhold, da deres udgangsstilling ændres. Når det sker, vil der ske en øget belastning på de muskler, som skal stabilisere ryghvirvlerne, hvilket medfører en øget risiko for, at du får en overbelastningsskade, især efter en aktivitet, som du ikke helt er vant til.
Align Footwear® indlægssåler – Vi Bevæger Verden
Align Footwear® indlægssåler er med til at rette din krop op til en optimal kropsstilling. Sålerne vil nemlig ”tvinge” dig til at gå/stå lige i dit fodtøj og det har en positiv indvirkning på hele skelettet, fra ankelen og hele vejen op igennem kroppen.
Align Footwear® indlægssålerne forøger bevægelighed, komfort og ydeevne. De fremmer bedre kropsholdning og kroptilpasning i din kinetiske kæde og giver dig øget livskvalitet og velvære.
Når din krop via sålerne går korrekt i den naturlige stilling, bliver belastningen af hvert skridt du tager mere jævnt fordelt. Vores indlægssåler er lavet i et stødabsorberende materiale og tager imod de destruktive chokbølger, der går igennem hele din krop, hver gang dine fødder rammer jorden. Dette betyder mindre pres og stød på dine led, muskler, sener og ledbånd.
60 dages returret
Fuld tilfredshed eller pengene retur
Spørgsmål?
Ring på +45 22 833 733
eller kontakt@alignfootwear.dk